Skydning er idrætten for hele familien – alle er velkomne.

Skytteafdelingen har geværer (Kal. 22) til højrehåndede såvel som til venstrehåndede skytter, et luftgevær og en luftpistol til rådighed. 
Der skydes i følgende klasser: 

Børn (8-13) 

Junior (14-16)

voksen (16-??) 

senior (61-??)

Åben klasse (14-??). 

Den nederste aldersgrænse er 8 år.

Skydningen er inddelt i en indendørs (vinter) – og en udendørssæson (sommer).

Udendørssæsonen foregår på vores skydebane i Trunderup på Gl. Nyborgvej 55A og er en 50-meter bane hvor vi skyder med geværer (Kal. 22) i perioden maj til udgangen af august, kun afbrudt af ferielukning i ugerne 29 og 30.

I vintersæsonen skyder vi i Kværndrup-hallen på Vængevej 2A i perioden september til med i april, og her er banen 15-meter, hvor der kan skydes med geværer (Kal. 22), luftgevær og luftpistol.

Vi er i vintersæsonen også på skydebanen i hallen torsdage fra 9.30 til 11.30 og når der afholdes ”Bevæg dig for sjov”.

Både udendørs og indendørs skydes der på tirsdage fra kl. 18:30 – ca. 21:00.

PRISER:

Medlemskort koster 250,00 kr. for børn og junior og gælder for et år, altså både udendørs og indendørs.
Medlemskort koster 350,00 kr. for unge og voksne og gælder ligeledes for et år.

Derudover kommer der udgift til ammunition: 

For børn og junior 35,00 kr. pr. gang for 20 skud, inkl. skydeskiver

For unge og voksne 40,00 kr. pr. gang for 20 skud, inkl. skydeskiver.

Skytteafdelingen har to uddannede skydeledere til at sørge for at skydningerne foregår korrekt efter reglerne.

Indmeldelse – sæsonbetaling

Du skal have oprettet en profil i Kværndrup IF for at kunne tilmelde.

Har du ikke oprettet en profil, kan du gøre det her.

Når du har oprettet en profil, kan du tilmelde:

  1. Du vælger det hold du eller dit barn skal tilmeldes til og trykker på holdet.
  2. Nu vises prisen og knappen “Tilmeld”
  3. Du trykker på Tilmeld og logger på!
  4. Taster dine kortoplysninger og trykker Godkend – tilmeldingen er registreret i systemet.